metode

For at gøre det nemt at træde ind i legens magiske cirkel skaber vi ikoniske spilpersoner og verdener, der er spændende at leve sig ind i. Ud over et læringsspils alvorlige elementer må det også altid være en invitation til at have det sjovt.

03_metode_04.png
 

3 skridt

Analyse

Det første skridt består i at forstå det forhåndenværende problem, dvs. forstå hvad det er, spillerne endnu ikke forstår. Vi må afdække, hvilken læringsrejse spillerne står overfor, og hvordan et spil må se ud for at hjælpe dem med at foretage den rejse. Derfor laver vi indledningsvis en grundig analyse af problem, målgruppe og kontekst. Analysen krystaliseres i en design-brief, som kan sætte en klar retning for spiludviklingen.

Spiludvikling

Når vi har en god design-brief, laver vi første prototype så hurtigt som muligt. Processen med at lave et godt spil er i høj grad iterativ, og den første hurtige prototype giver os gode indikationer om, hvad der virker.

Implementering

Skræddersyede spil fortjener gennemtænkte implementeringer. Selvom vi tror på at lave spil, der er så selvforklarende og lige-ud-af-æsken som muligt, betragter vi – for at få fuld smæk for skillingen – implementeringen som en central del af spillets virkning. Et godt spil er kun virkelig et godt spil, hvis det er tilgængeligt for dem, der skal spille det.