METODE

For at gøre det nemt at træde ind i legens magiske cirkel skaber vi ikoniske spilpersoner og verdener, der er spændende at leve sig ind i. Ud over et læringsspils alvorlige elementer må det også altid være en invitation til at have det sjovt.

Hold ikke børn til deres studier med tvang, men med leg.
— Platon

Når vi designer et nyt spil, sker det gennem 3 vigtige skridt:

  1. Analyse

  2. Spiludvikling

  3. Implementering

01_gamechanger_pics_07b.jpg

1. Analyse

“Der findes kun en slags godhed; viden, og kun en slags ondskab; uvidenhed.”
— Sokrates

Det første skridt består i at forstå det forhåndenværende problem, dvs. forstå hvad det er, spillerne endnu ikke forstår. Vi må afdække, hvilken læringsrejse spillerne står overfor, og hvordan et spil må se ud for at hjælpe dem med at foretage den rejse. Derfor laver vi indledningsvis en grundig analyse af problem, målgruppe og kontekst. Analysen krystaliseres i en design-brief, som kan sætte en klar retning for spiludviklingen.

03_game_stuff_04.png
 
03_game_stuff_02.png

2. Spiludvikling

“Fejl hurtigere, kom hurtigere i mål.”
— David Kelley

Når vi har en god design-brief, laver vi første prototype så hurtigt som muligt. Processen med at lave et godt spil er i høj grad iterativ, og den første hurtige prototype giver os gode indikationer om, hvad der virker.

Selvom vores spil er skræddersyede, tror vi på, at al slags spilbaseret læring skal levere på følgende 3 parametre:

Meningsfulde valg:

“Et spil er en række meningsfulde valg.”
— Sid Meier

Meningsfulde valg er vandmærket i et godt spil. Ved at give spillerne meningsfyldte valg engagerer vi dem, hvilket selvfølgelig har betydning for deres motivation. Det er en almindelig kendt sandhed, at motiverede og engagerede spillere lærer markant bedre end passive spillere.

Relevans for verden uden for spillet

“En drøm, man drømmer alene, er kun en drøm. En drøm, man drømmer sammen, er virkelighed.”
— Yoko Ono

Selvom et læringsspil skal være sjovt handler det i sidste ende om udfordringer i verden uden for spillet. Dette skal vi altid holde os for øje i spiludviklingen. Med andre ord skal vi sikre os, at spillet præsenterer den virkelige verdens udfordringer på en klar måde.

Læring gennem kroppen:

“De ting, vi må lære, før vi kan udføre dem, lærer vi ved at udføre dem.”
— Aristoteles

Det er en indlysende sandhed, at vi langt bedre husker handlinger, vi selv har udført, end handlinger, vi blot har snakket om eller hørt andre snakke om. Det samme gælder følelser. Derfor er det vigtigt at spilaktiviteterne mimer de essentielle handlinger og følelser, der gør sig gældende i konkrete problemstilling uden for spillet.

3: Implementering

“Måden at komme i gang på er holde op med at snakke og gå i gang.”
— Walt Disney

Skræddersyede spil fortjener gennemtænkte implementeringer. Selvom vi tror på at lave spil, der er så selvforklarende og lige-ud-af-æsken som muligt, betragter vi – for at få fuld smæk for skillingen – implementeringen som en central del af spillets virkning. Et godt spil er kun virkelig et godt spil, hvis det er tilgængeligt for dem, der skal spille det. 

 
03_game_stuff_01.png